lørdag den 4. februar 2012

Kunstner 01/ Galleri Hedeland

Velkommen til Kunstsamleren


Kunstsamleren er et blognetværk som ad en lang række alternative veje giver dig besøgende til dit galleri og dermed salg af din kunst. I et kreativt samarbejde med filmskabere, forfattere, skuespillere og musikere fra vores netværk, bringer vi dig som kunstner en hel anden værdi end fra andre netværk.


De første 20 kunstnere som melder sig optages gratis i vores netværk. Herefter vil optagelse i netværket koste penge og denne tekst fjernet.


Læs konceptet her






Om Galleri Hedeland


Udtalelse 
Billedkunstner og skribent ved aarhus.nu og artinfo.dk, Lars Svanholm skriver:

''Kirsten-Marie Hedeland er en kunstner i bevægelse. Hendes iboende nyfigenhed, fornemmer man, næsten tvinger hende ud i nogle motiviske yderpositioner, der hverken stilmæssigt eller i formsprog lader sig fastsætte ud fra fastlagte principper.

Springet fra landskabelige abstraktioner, rummende en overvejende poetisk farveholdning i grundelementet, kan forekomme ulogisk, når man oplever hendes nyere værker, hvor sanselighed og dynamik spiller de dominerende roller. Alligevel giver det mening, når kunstneren forklarer, at hun i en periode har været bosat i Spanien. Dermed forekommer et motiv, der tager afsæt i en flamencodanserinde, med ét, helt naturligt.

I det hele taget er mennesket blevet et hovedtema i Kirsten-Marie Hedelands motivverden; men forudsigeligheden ligger ikke og ulmer som et lag glødende aske under overfladen. Figurerne, i de ofte farvemættede malerier, har klare referencer til personer, der optræder flere sammen eller som solister. Lige indtil der dukker et par malerier op besiddende en næsten monokrom udvendighed, hvori kun enkelte grafisk udførte detaljer, indikerer at vi nu er ovre i dyreriget. Stødtænder og elefanter hører sammen – og motivet er dermed defineret.

I en serie andre malerier, som går under betegnelsen ”Pocket Collection” arbejder hun med maskelignende ansigter, der i høj grad afslører et behov for at udtrykke sig med farve, i noget der klart forekommer som leg. Bevidstheden om farvernes indbyrdes betydning kommer indlysende til udtryk her.

Kirsten-Marie Hedeland benytter sig af flere udtryk. Således er en offentlig rum udsmykning i hjembyen Rødkærsbro for tiden under planlægning. Hun er ligeledes en flittig fotograf. Hun benytter dette medie til at foretage øjebliksstemninger lokalt og globalt. Man fornemmer, at komposition er et af kodeordene i hendes billedkunstneriske virke. Fotografiet bekræfter helt oplagt dette.''


©Lars Svanholm, billedkunstner og skribent på bl.a. Kunstportalen aarhus.nu og Artinfo.dk 

Maj 2007 






Se originalbillede, Klik her


Køb originalbillede 2000 kr. Klik her




I samarbjede med forfattere fra novellesamleren
Læs noveller Klik her


Billedkunstner Kirsten Marie Hedelands billeder støttes af
Kulturpuljen.dk (Se profil) og AIDS Fondet (Klik her)




Besøg Galleriet: Klik her




Al kommunikation til kunstneren går direkte gennem kunstneren.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar